Alt det med småt

Systemisk og relationel tænkning

Den systemiske tilgang har fokus på relationerne i og mellem de forskellige systemer. Det betyder, at vi på en og samme tid påvirker og påvirkes af de systemer, vi indgår i og er en del af.

Systemteorien bryder med den lineære tilgang, hvor man leder efter årsag og placering af skyld. I et systemisk perspektiv er vanskeligheder kontekstuelle og situerede. Barnet/den unge ses som værende i vanskeligheder. Som fagprofessionel vil man være optaget af kommunikation, relationer og samspillet med omgivelserne.

Det betyder, at den fagprofessionelle skal:

• Tage ansvaret for udvikling af positiv relation
• Være nysgerrig og undersøgende ift. mønstre og sammenhænge fremfor forklaringer
• Være optaget af relationer og kommunikation mellem mennesker fremfor deres karaktertræk
• Være optaget af at forstå barnet/den unge i dets kontekst
• Overveje og reflektere virkninger af egne ord/handlinger
• Have fokus på helheder
• Være optaget af, hvad der sammen kan skabes fremadrettet

At blive mødt anerkendende er helt essentielt og afgørende for både trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Anerkendelse bidrager til at barnet/den unge styrkes i dets forhold til sig selv, i dets selvværd, ligesom anerkendelse understøtter udvikling af tillid til at egne oplevelser og tanker er gyldige. Anerkendelse retter sig altid mod personens væren og ikke mod personens handlinger. Vi anerkendes, for det vi er, og ikke det vi gør. Vores handlinger knytter sig til ros.

Det betyder, at den fagprofessionelle skal:

• Respektere barnets/den unges oplevelse af situationen
• Sætte sig ind i den barnets/den unges forståelse og tænkning
• Kunne se ”bag” om adfærd og forstå intentionen.
• Kunne se mestringens afsæt
• Være opmærksom på at inddrage barnets/den unges behov og ønsker
• Tage højde for barnets/den unges grundvilkår, udfordringer, ressourcer og erfaringer
• Reflektere brugen af definitionsmagt

Med en ressourcefokuseret tilgang er fokus på barnets/den unges ressourcer, det vil sige det, som barnet/den unge kan og kan lære. En adfærd som umiddelbart ses som problematisk, skal ses som et udtryk for barnets/den unges bedste bud på mestring af en svær situation. Med en ressourcefokuseret tilgang kortlægges, hvilke færdigheder barnet/den unge allerede har, og hvilke færdigheder han/hun endnu ikke har lært, men har brug for at lære.

Det betyder, at den fagprofessionelle skal:

• Møde barnet/den unge med, at de altid gør det bedste, de kan
• Være nysgerrig på: hvad skal der til for at…?
• Undersøge hvad der fungerer for barnet/den unge i de forskellige arenaer barnet/den unge færdes i
• Stille skarpt på de ressourcer og potentialer, der er til stede, finde udviklingsstier og muligheder
• Vurdere ressourcen ud fra barnets/den unges grundvilkår
• Støtte barnet/den unge i at få øje på ressourcer
• Have et fokus på at skabe udvikling med afsæt i ressourcer og kompetencer – at skabe små sikre succeser

Grundsten i STU - lovgivning:

• STU-lovgivningen sikrer uddannelsesmuligheder for unge med særlige behov, gennem personlig og fleksibel tilrettelæggelse af forløbet.

• Ændringer i STU loven give større fokus på elevens valgfrihed og rettigheder, et udvidet ansvar for kommunen og understøttelse af elevernes overgang til voksenlivet, arbejde og uddannelse i fremtiden.

• STU-lovgivning giver eleven medbestemmelse og mulighed for aktivt at deltage i visitationsprocessen. Understøtter behovsbaserede læreplaner og tilbyder støtte til transport, adgang mm. og mulighed for pause og genoptagelse af uddannelse.

• Hvorfor er STU - lovgivningen vigtig:

  Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse er en en del af det danske uddannelsessystem, da den giver unge med særlige behov mulighed for at udvikle personlige og faglige kompetencer gennem specialpædagogisk støtte i en tryg ramme. STU er en håndholdt, koordineret forløb, som er skræddersyet til den unges kvalifikationer, modenhed og interesser og som sigter mod progressiv udvikling af den enkelte unge fem mod et godt ungdomsliv og voksenliv.

  STU varer typisk tre år og skal påbegyndes inden den unge fylder 25. Uddannelsen er fleksibel og kan påbegyndes på forskellige tidspunkter af året i forhold til den unges behov og ønsker.
  
  

Større indflydelse og medbestemmelse til eleven:

• Lovændringen sikrer, at uddannelsen tilpasses den enkelte elev behov og præferencer, dette for at gøre uddannelsen meningsfuld og relevant.(§4,stk1)
  
  
• Elevens rettigheder til at vælge mellem relevante STU tilbud er styrket (§2a,stk 1) Det betyder at eleven selv kan præsentere og komme med alternative tilbud til de tilbud kommunen anbefaler. Elevens valg vejer tungt i den endelige beslutningsproces.
  
  
• I løbet af foråret 2025 vil STU-portalen give adgang til information om STU tilbud på landsplan og give overblik så eleven kan træffe en velinformeret beslutning om uddannelse og fremtid. (§3a,stk 1,5)
  
  
• Lovgivningen sikrer at vejledningen er uafhængig af institutionelle interesser, hvilket betyder at vejledningen udelukkende skal tage udgangspunkt i den unges interesser og ikke må påvirkes af eksterne agendaer.(§2a,stk.3)
  
  

• Lovgivningen skal sikre personlig og faglig udvikling for, at styrke elevens muligheder for videre uddannelse og beskæftigelse. Formålet er udvikling af elevens personlige, sociale og faglige kompetencer for at forberede eleven til en aktiv deltagelse i et selvstændigt og aktivt voksenliv.(§1,stk1)
  
  

Du kan læse mere på Undervisningsministeriets hjemmeside, om STU, på dette link:

https://www.uvm.dk/saerligt-tilrettelagt-ungdomsuddannelse/love--regler-og-aftaler/love-og-regler

Her har vi samlet de links der giver dig mere viden om STU og større forståelse af regler på området mv.

https://www.uvm.dk/saerligt-tilrettelagt-ungdomsuddannelse

https://www.ligevaerd.dk/om-ligevaerd/projekter/joballiancen/